2021 - Klublang - Fanø
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-lang 2021 afholdt Kristi himmelfartsdag,
torsdag d. 13/5-2021 i Fanø Klitplantage.
Vi er stadig præget af corona og klub-lang er årets første klubmesterskab, hvor vi plejer at starte med klubnat, som vi des
værre har måttet aflyse el. udskudt til senere. Gennem en årrække har Kristi Himmelfartsdag været forbeholdt ultralang, men vi har aftalt med West at deles om at arrangere klubbernes 4 forskellige klubmesterskaber, derfor klublang på Fanø.
Som banelægger har formand Rudolf påtaget sig opgaven med mødested hvor Postvejen møder Albuevej. Et godt sted, der giver mulighed for at kombinere den stirige del øst for Postvejen og det orienteringsmæssige 'grønne helvede' nord for Pælebjerg med masser af diffuse moser m.m. Tak til banelæggeren for gode og udfordrende baner. Jeg troede første del var let, det var den også. Men fra post 2 til 3 kunne jeg nemt krydse direkte til posten og inden ramme en nord/sydgående vej. Jeg brugte ikke mit kompas og ramte i stedet en øst/vestgående vej. Blev helt væk og måtte næsten tilbage til start. Brugte 21:18 min. mod bedste til 2:08!!
På bane 2 vandt Kurt det interne opgør mod Peter med 8:16 min. Ellers en lige dyst, men Peter brugte næsten 6 min. mere fra post 4 til 5. På bane 1 kan vi se, hvor hurtig eliteløber Eskild kommer igennem en svær bane sammenlignet med os andre. Føler også grund til at fremhæve Jette på bane 3, der kom før samtlige mandlige klubmedlemmer.
Se de indlagte løb på O-track. Der er indlagt hele 34 løb. Sebastian vandt bane 5. Se hans vejvalg i O-track mellem post 2 til 3. Vi gir' da bare ikke op. Stædighed og viljestyrke blev belønnet. Flot!
Tillykke til de 7 klublang mestre, der togpokaler i år:
Kristian K. Sørensen, Kurt Thorøe, Jette Lind, Ulrik Revsbech,
Tonny Schwærter, Hanne Jochumsen og Sebastian K. Sørensen
Louis

Træningsløb og meget mere - Fanø klitplantage
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Åben træningsløb, Klublang mesterskab for både OK Esbjerg og OK West samt Kr. Himmelfartsløbet - hele 4 løb på en gang :-)
Alt det kan du opleve på torsdag d. 13. maj i tidsrummet 11.00-15.00 (start senest kl. 12.30)
Startsted: Fanø Klitplantage, hvor Postvejen møder Albuevej - 55.399598, 8.422427 - Google
Det er vigtigt at du læser instruktionen og selv printer kort hjemmefra!
|
Her finder du kortet |
1:10000 |
|
||
|
1:7500 |
||||
| Bane 1 Svær - 8,0km |
Bane 5 Mellemsvær - 3,8km |
Kort | ||
| Bane 2 Svær - 6,3km |
Bane 6 Let - 3,2km |
Kort Kort med tekst |
||
| Bane 3 Svær - 5,1km |
Bane 7 Begynder - 3,0km |
|||
| Bane 4 Svær - 4,3km |
Bemærk at bane 6 og 7 kan printes med postdefinitioner som tekst |
Løbet kommer på O-track!
Vi ses i skoven ...
Træningsløb - Frodeslund plantage
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Åben træningsløb for alle i Frodeslund plantage (Grindsted), Onsdag og torsdag
Løbet kan løbes begge dage, men kun tidstagning fra 17.00-19.00 onsdag. O-track finder du her >>
Startsted: Frodeslundvej 8, 7200 Grindsted, i den sydøstlige del af plantagen, GPS 55.732248, 8.937804
| Her finder du de enkelte baner |
||
| Bane A - Svær - 6,2 km | Kort | |
| Bane B - Svær - 4,9 km | Kort | |
| Bane C - Svær - 3,7 km | Kort | |
| Bane D - Mellemsvær - 4,2 km | Kort | |
| Bane E - Let kort - 2,5 km | Kort | |
| Bane E - Let Lang - 3,5 km | Kort |
Vi ses i skoven igen ...
Åben træningsløb - Esbjerg Nørreskov (uge 14)
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Åben træningsløb for alle i Esbjerg Nørreskov
Banerne kan løbes hele ugen (faste poster) men der vil være en del medlemmer ved klubhuset onsdag i tidsrummet 17.00-18.30. Klubhuset er bagved Rybners, Grådybparken 19.
Er du nybegynder er Bane E et godt valg og kender du skov, kort og kompas godt kan du vælge "uden kort" som ekstra udfordring, alternativt de lidt mere normale løbskort.
Som klub må vi igen mødes, men HUSK, det er stadig Corona tid, så hold afstand, print-selv-kort og ingen tidstagning. Dit track kan evt. ses og uploades til O-track.dk
| Her finder du de enkelte baner enten med symboler |
Baner med Kort |
Baner "uden" kort |
| Bane A - Svær - 7,5 km | Kort | Uden kort |
| Bane B - Svær - 5,0 km | Kort | Uden kort |
| Bane C - Mellemsvær - 4,1 km | Kort | Uden kort |
| Bane E - Let - 2,7 km | Kort |
Vi ses i skoven ...
PS: Husk tilmelding til Hesbjerg
Divisionsløb for alle
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Divisionsløb
Søndag d. 18. april Hesbjerg på Fyn
Efter en laaang corona pause skal konkurrenceløb i gang igen. Og vi starter med et "fællesløb", nemlig divisionsløb i Hesbjerg på Fyn.
Her skal vi (alle i klubben der tilmelder sig via O-service.dk) dyste imod de øvrige klubber i 2. division dvs. FROS/Melfar, Faaborg OK, OK syd, Svendborg/FPI, West/Ribe og os selv OK Esbjerg.
- Læs om divisionsløb i Hesbjerg og læs indbydelsen
- Tilmeld dig senest 9. april og din familie via www.O-service.dk
(kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis der er problemer med login) - Vælg banen du ønsker at løbe.
Klubben laver måske nogle små justeringer for at vi dækker banerne bedst.
Vi ses i den grønne fynske skov....
Åben træningsløb - Jomfruelig terræn
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Åben træningsløb for alle i
Annelund, Liselund og Breinholt Plantager.
Banerne kan løbes fra lørdag d. 27. marts (kl. 11.00) til søndag (kl. 15.00) med start fra P-plads (sydlig) på Vestkystvejen (du skal komme fra nordvest)..
Banerne (5 forskellige) løbes på et jomfruelig kort fra 2020 som vi (igen) har fået lov til at benytte et par gange om året. Dette løb er et must for os alle og nu kan vi heldigvis samles op til 50 mennesker, så der vil sikkert være en del lørdag omkring kl. 13.00.....
HUSK, det er stadig Corona tid, så hold afstand, print-selv-kort og ingen tidstagning, men dit track kan evt. ses og uploades til O-track.dk
| Her finder du de enkelte baner enten med symboler |
Definitioner Symboler |
|
| Bane A - Svær - 7,3 km | Kort | |
| Bane B - Svær - 5,7 km | Kort | |
| Bane C - Svær - 4,4 km | Kort | |
| Bane D - Mellemsvær - 3,5 km | Kort | |
| Bane E - Let - 2,4 km | Kort |
