Kr. Himmelfartsløbet 2017
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Klub Ultralang mesterskab.
Den 25. maj dystes der igen på Fanø - Danmarks vel nok smukkeste terræn. Banelæggeren (Henrik Hansen) har følgende information om løbet:
Der er start fra P-pladsen 500 meter inde ad betonvejen mod Skovlegepladsen og Pælebjerg. Der er start mellem kl. 10-11, og det ses gerne, at man er i mål inden der er gået 2½ time. Der er et antal printede kort. Hvis de slipper op må man selv indtegne banen. Postdefinitionerne findes kun i løs udgave.
- Bane 1 (12km): Klasse H17-39
- Bane 2 (10km): Klasserne H40-54, D17-39
- Bane 3 (8,4km): Klasserne H-16, H55-, D35-49, D50-
- Bane 4 (6,8km): Klasse D-16
- Bane 5 (5,4km)
- Bane 6 (3,4km): Sværhedsgrad LET
- Bane 7 (3,6): Sværhedsgrad LET/MELLEMSVÆR
For at blive klubmester SKAL man løbe sin gældende aldersklasse bane 1 - 4. Bane 1 - 5 er alle sværhedsgrad SVÆR. Vel mødt på Fanø.
DM weekend 2017
- Skrevet af Tobias Karlsmose Svarer
- Kategori: Beretning fra orienteringsløb
Sæsonen er nu for alvor skudt igang med først påskeløb og nu i denne weekend med den første DM weekend, med sprint lørdag og ultralang søndag. Det hele blev arrangeret af Rold Skov OK og terrænerne var Støvring by til sprinten og Rold Vælderskov/Rebild bakker til ultralang.
Til sprinten i Støvring stillede 3 løbere fra klubben til start, Henrik, Ole og jeg selv. Ole løb et godt løb og vandt sølv, virkeligt flot! Hvordan Henrik løb ved jeg ikke, da arrangørklubben havde valgt at sprede starten over 4 timer, hvilket betød at Henrik allerede havde forladt stævnepladsen da jeg ankom. Jeg selv løb et fint løb uden store fejl og fik en tilfredsstillende 8. plads i et stærkt H21 felt.
Ultralang i Rold og Rebild var, som forventet, en rigtigt hård omgang. Til trods for dette var 1 ekstra OKE'er, Niels, på startstregen denne dag. Henrik trak dog det længste strå af de to og sluttede som 16'er, mens Niels måtte se sig henvist til en 18 efter hhv. 2:31 og 2:41 i skoven. Ole lavede igen en flot præstation og sluttede som 4'er i sin klasse. Jeg løb et OK løb og sluttede som 6'er, 1 sekund efter nummer 5... Lidt bittert efter 2 timer og 35 minutters løb, men lad moralen være at spurten altid er vigtig, OGSÅ på ultralang.
Til de meget interesserede kan resultater, kort og GPS-spor findes på http://dmsprintultralang2017.dk/index.php . Nu skal jeg sove!
OKE PåskeCup 2017
- Skrevet af Lars Nielsen
- Kategori: OKE Ranglister
Med 33 deltagere fra OK Esbjerg ved årets Påskeløb i Thy, skal I naturligvis ikke snydes for den årlige PåskeCup, der - omend lettere forsinket - nu endelig er klar.
"Traditionen" tro, ligger Helene Nissen igen i toppen af listen. Faktisk helt i top, 211 point foran Tobias Svarer.
Næste års Påskeløb foregår, som bekendt, på Fanø, så der bliver det nok begrænset hvor stor deltagelse der bliver i PåskeCuppen.
Divisionsløbet i Dejbjerg - TAK
- Skrevet af Ulrik Revsbæk
- Kategori: Nyheder
Kære alle
Tusinde tak for en super indsats ved divisionsløbet i Dejbjerg til alle. For nogle allerede startede sidste år, for andre massivt i den sidste uge, og for andre med nogle lange dage i weekenden. Selvom vi var langt hjemmefra gik det gnidningsfrit med at ”flytte” klubbens materiel og medlemmer helt op i Region Midtjylland, vi huskede næsten alt!
Nu ser jeg selv frem til vores første træningsløb i Dejbjerg, forhåbentligt i løbet af 2018.
Til næste år skal vi jo arrangere en lidt større løb på Fanø i påsken. Her får vi også brug for mange gode kræfter og selvom man ikke kan hjælpe hele påsken er jeg sikker på, at stævnelederne Rudolf og Henrik vil være enig i, at selv et mindre bidrag af den ene eller anden karakter (forløb, postindsamling, kagebagning, transport af printer etc.) altid er velkommen.
O-Hilsen
Ulrik
Resultatet for dagens divisionsmatch
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
er nu på nettet.
Med stolthed kunne dagens deltagere fra OKE tage hjem fra Hastrup. 2 tydelige sejre over WEST/Ribe og Svendborg/OPI blev det til.
Gorm OK fik afviklet et godt gedigen stævne idag. Solskin (i hvert i fald i starten), varme pølser fra grillen og nogle gode baner. Banelæggeren havde formået at få drejet nogle gode baner, og selvom skoven ikke hørte til det teknisk sværeste, så lykkedes det alligevel folk at lave fejl, og selvfølgeligt er det ikke banelæggerens fejl, at andre bare er hurtigere en end selv. Hvilket var ganske tydeligt på bane 4, hvor Ole Gadsbølle slog nr. 2 med over 8 minutter.
Alle resultater kan ses her, og der er desuden mulighed for at lægge sin bane op på Livelox.
Måske ses vi næste søndag i Dejbjerg.
Rudolf Sørensen
Divisionsmatch i Hastrup
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Lidt information til søndagens match i Hastrup. ÅRETS første divisionsløb for klubben.
Vi er oppe imod OK West / Ribe OK og OK Svendborg / OPI. Der løbes på riv- og vandfast papir. Vær opmærksom på, at der udleveres løbskort med hhv. 1:7500 og 1:10000 målestok afhængig af, hvilken klasse / bane der løbes. Jævnfør terrænbeskrivelsen er Hastrup en hurtig skov, flad, åben skov og ingen undervegatation.
Der er lavet få, men vigtige tilføjelser / ændringer på kortet: Meridianen (altid sort på kortet) er blå og så er der markeret træfældninger på kortet, hvor det ikke tilrådes at løbe. Træfældningerne er markeret med "forbudt område" og de steder, hvor "forbudt områder" også går indover stisystemet så er det bevidst.
Hele instruktionen kan læses her og startlister / resultatlister her.
Med venlig o-hilsen
Rudolf Sørensen

